Dynamisk rygledsmodel af 2 lændehvirvler der viser en diskusprolaps. Ekstra læringsvenlig

Anatomisk set viser modellen 2 lændehvirvler (L4-L5) og derfor de to vigtigste ledtyper i rysøjlen, som er symfysen (diskussen/båndskiven) mellem 2 hvirvellegemer og facetleddene som er glideled mellem hvirvlernes ledtappe. I forhold til ledtappe ses der asymmetri på L5 (nederst).

Samlet set er knoglekvaliteten særdeles god, og derfor ses eksempelvis knuder og fordybninger i knoglevævet tydeligt.



L4 (modellens "øverste" lændehvirvel) er gennemsigtig som en del af det læringsvenlige design. Modellen og i særdeleshed gennemsigtigheden af L4 tilbyder mulig for at se følgende:



Båndskivens særlige form
Kalcificeret endeplade (perifert)
Anden bruskforandring
Subkondral knogle med "hyalin fibrillation"
Højre posterolateral, "radial" og "circumferential" revne i diskus-skivens bindevævsring
Blodkar i L4 (i hvirvellegemet)
Åbninger (porer) i sort farve i endepladen øverst på L5
Læsioner i rød farve i endepladen øverst på L5
Subkondrale blodkar i ledtappe (på L4)
Tilfældig spredte sorte strukturer i diskus-kernen målrettet demonstration af dynamiske ændringer i diskus-kernen


På denne model er der indsat et nervebundt i hvirvelkanalen, som er støbt i hvid gummi. I toppen af nervebundet ses en fordybning centralt, hvilket skal give indtrykket af, at et indhold i nervebundet omgives af en struktur. Det er en simpel måde at vise cauda equina (ansamlingen af spinalnerverødder der omgives af dura mater spinalis og arachnoidea mater spinalis i denne region af lænden). Se også billederne samt videoen til venstre.



Afgående fra nervebundet ses på samme måde lumbale spinalnerver i hvid farve gennem foramen intervertebrale ("hullet imellem ryghvirvlerne"). På spinalnerverne ses buler (ganglion). Nerverne kan bevæges i forhold til resten af modellen (fx ved at trække i dem).



En rift i båndskiven kan anvendes til at demonstrere en diskusprolaps - læs mere nedenfor.

Bevægelsesmæssigt er modellen i særklasse ligesom de andre modeller i denne unikke serie af dynamiske rygledsmodeller. Modellens 2 typer led (båndskiven og facetleddene) kan bevæges på forskellige naturlige måder.



Modellens bevægelser omfatter fleksion-ekstension, lateral-fleksion, rotation og kompression inkl. dekompression.



Modellen er udviklet med en rift i den dynamiske båndskive (diskus intervertebralis). Komprimerer man modellen, kan man på realistisk vis demonstrere en diskusprolaps, hvor rød materiale buler ud i hvirvelkanalen og påvirker nervebundet (se billederne samt videoen til venstre). Dette svarer til en udposning af den geleagtige diskus-kerne, som bryder igennem diskus-skivens bindevævsring bagud mod rygmarvskanalen og dens indhold.



Nøjes man derimod med at foretage fleksion-ekstension og lateral-fleksion på modellen uden at komprimere den, kan man også demonstrere, hvordan diskus-skivens bindevævsring kan påvirke både nervebundet i hvirvelkanalen og spinalnerverne uden at diskus-kernen bryder igennem bindevævsringen (dvs. protrusion).

Klinisk set er denne model både udviklet til læring om diskusprolaps i lænden samt generel læring om læsioner i både ryghvirvlen og båndskiven på grundlag af degenerative forandringer.



Diskusprolaps opstår oftest i lænden. Modellen er både ideel til at demonstrere diskusprolapser i denne region, hvor den geleagtige diskus-kerne bryder igennem diskus-skivens bindevævsring samt protrusion hvor diskus-skivens bindevævsring forbliver intakt men påvirker nerver.



I og med L4 er gennemsigtig, tilbyder modellen mulighed for læring om anatomien i lændehvirvlen og båndskiven, som er særlig relevant i forhold til degenerative forandringer, der medfører læsioner. Et eksempel er hvirvellegemets endeplade, hvor åbninger (porer) ses i et markant større antal centralt, hvilket gør endepladen mere svag i dette område.



Selvom nervebundet i hvirvelkanalen på denne model er simpelt, kan den også anvendes til læring om cauda equina syndrom og procedurer såsom lumbalpunktur samt spinal- og epiduralanæstesi.



Da modellen er en del af vores unikke serie af dynamiske rygledsmodeller, som tilbyder en eksklusiv mulighed for at demonstrere alle bevægelserne i ryggens led, kan modellen anvendes til mange aspekter af rygsøjlens biomekanik.



Endelig kan modellen også anvendes til læring om andre degenerative forandringer som fx spinalstenose og facetledsartrose. I denne serie af rygledsmodeller har vi dog modeller, der specifikt er udviklet til at demonstrere disse sygdommes kendetegn.