Dynamisk rygledsmodel af 2 lændehvirvler der viser en diskusprolaps. Standard model

Anatomisk set viser modellen 2 lændehvirvler (L4-L5) og derfor de to vigtigste ledtyper i rysøjlen, som er symfysen (diskussen/båndskiven) mellem 2 hvirvellegemer og facetleddene som er glideled mellem hvirvlernes ledtappe. Samlet set er knoglekvaliteten særdeles god, og derfor ses eksempelvis knuder og fordybninger i knoglevævet tydeligt.



På denne model er der indsat et simpelt nervebundt i hvirvelkanalen. Det er støbt i gul gummi, og giver indtrykket af at flere nerver sidder sammen. Det er en simpel måde at vise cauda equina (ansamlingen af spinalnerverødder der omgives af dura mater spinalis og arachnoidea mater spinalis i denne region af lænden). Afgående fra nervebundet ses på samme måde simple, lumbale spinalnerver i gul farve gennem foramen intervertebrale ("hullet imellem ryghvirvlerne").



Modellen er udviklet med en rift i båndskiven, som kan anvendes til at demonstrere en diskusprolaps - læs mere nedenfor.

Bevægelsesmæssigt er modellen i særklasse ligesom de andre modeller i denne unikke serie af dynamiske rygledsmodeller. Modellens 2 typer led (båndskiven og facetleddene) kan bevæges på forskellige naturlige måder.



Modellens bevægelser omfatter fleksion-ekstension, lateral-fleksion, rotation og kompression inkl. dekompression.



Modellen er udviklet med en rift i den dynamiske båndskive (diskus intervertebralis). Komprimerer man modellen, kan man på realistisk vis demonstrere en diskusprolaps, hvor rød materiale buler ud i hvirvelkanalen og påvirker nervebundet (se billederne samt videoen til venstre). Dette svarer til en udposning af den geleagtige diskus-kerne, som bryder igennem diskus-skivens bindevævsring bagud mod rygmarvskanalen og dens indhold.



Nøjes man derimod med at foretage fleksion-ekstension og lateral-fleksion på modellen uden at komprimere den, kan man også demonstrere, hvordan diskus-skivens bindevævsring kan påvirke både nervebundet i hvirvelkanalen og spinalnerverne uden at diskus-kernen bryder igennem bindevævsringen (dvs. protrusion).

Klinisk set er modellen udviklet til læring om diskusprolaps i lænden, som er det hyppigste sæde for diskusprolapser. Modellen er både ideel til at demonstrere diskusprolapser, hvor den geleagtige diskus-kerne bryder igennem diskus-skivens bindevævsring samt protrusion hvor diskus-skivens bindevævsring forbliver intakt men påvirker nerver.



Selvom nervebundet i hvirvelkanalen på denne model er simpelt, kan den også anvendes til læring om cauda equina syndrom og procedurer såsom lumbalpunktur samt spinal- og epiduralanæstesi.



Da modellen er en del af vores unikke serie af dynamiske rygledsmodeller, som tilbyder en eksklusiv mulighed for at demonstrere alle bevægelserne i ryggens led, kan modellen anvendes til mange aspekter af rygsøjlens biomekanik.



Endelig kan modellen også anvendes til læring om andre degenerative forandringer som fx spinalstenose og facetledsartrose. I denne serie af rygledsmodeller har vi dog rygledsmodeller, som er specifikt udviklet til at demonstrere disse sygdommes kendetegn.