Gå til produktoplysninger
1 af 4

SKU:EA1-A150

Anatomisk kraniemodel i voksen størrelse

Anatomisk kraniemodel i voksen størrelse

Normalpris 621 SEK
Normalpris Udsalgspris 621 SEK
Udsalg Kontakt os for bestilling
DK og EU: Prisen er vist inkl. moms. Udenfor EU: Prisen er vist ekskl. moms. Levering beregnes ved betaling.

Ikke på lager

Denne vare hentes hjem fra fabrikken på bestilling. Bestilling modtages per email eller telefon.

Søger du en kraniemodel, som på een gang dækker de fleste behov, er produceret i voksen størrelse og sælges til lavest mulige pris, er denne ideel. Den er vores mest solgte kraniemodel.


Modellen er støbt i hvid plastik og leveres i en størrelse svarende til en voksen person. Kraniekalotten ("toppen") kan tages af, så bl.a. kraniebunden (basis cranii interna) kan studeres. Kraniekalotten holdes på plads via små magneter og plastikpinde, som kun ses, når den er taget af. Det skal nævnes, at denne samling hele vejen rundt fremstår med en ujævn/flosset kant, når kalotten er monteret. Denne manglende finpudsning (finish) skal sammenholdes med kraniemodellens lave pris. 


NB: Denne kraniemodel kan også købes i en variant, som omfatter de durale septa som bl.a. falx cerebri og tentorium cerebelli. Se varianten ved prisen nedenfor.

Anatomisk set

Anatomisk set kan det menneskelige kranie inddeles i 2 dele, og kraniemodellen viser derfor følgende:



1) Hjernekassen (neurokraniet) som har til formål at omslutte hjernen og høre-ligevægtsorganet



2) Ansigtsskelettet (viscerokraniet) som omgiver næsehulen og danner den tandbærende ramme omkring mundhulen. De 32 tænder er også medtaget



Hjernekassen består af 8 knogler. Der er 4 uparrede (pande-, si-, kile- og nakkebenet) og 2 parrede (isse- og tindingebenene). Alle disse knogler samt suturer kan identificeres på kraniemodellen.



Ansigtsskelettet omfatter 6 parrede knogler (overkæbebenet, ganebenet, kindbenet, næsebenet, tårebenet og det nedre muslingeben) og 3 uparrede knogler kaldet underkæbebenet, plovskærbenet og sibenet (nogle henregner ikke sibenet til ansigtsskelettet). Alle disse knogler samt suturer kan ligeledes identificeres på kraniemodellen. NB: Tungebenet henregnes også til ansigtsskelettet men kan ikke ses på denne kraniemodel.



Det menneskelige kranie indeholder rigtig mange huller og kanaler med indhold af kar og nerver. Overordnet set er der forbindelser mellem hjernekassen og halsen, til og fra øjenhulen, til og fra fossa pterygo-palatina samt til og fra næsenhulen.



På denne kraniemodel ses mange af de vigtigste huller og kanaler, men altså ikke alle. Endvidere er detaljeringsgraden på knoglerne god. Hvad angår "ossøse landemærker" som fx processus styloideus ses rigtig mange af de vigtigste, mens nogle mindre detaljer er udeladt.



NB: Søger du en mere detaljeret kraniemodel, vil vi anbefale vores særdeles naturtro kraniemodel. På kraniemodellen er antallet af huller og kanaler samt detaljeringsgraden i knoglestrukturen så anatomisk komplet som muligt. Prisen på kraniemodellen er naturligvis højere, og den købes bl.a. af lægestuderende. Se den HER

Bevægelsesmæssigt

Bevægelsesmæssigt er det kun relevant at omtale kæbeleddet. Underkæbebenet ("mandiblen") holdes fast via en relativ lang metalfjeder, som via skruer er fæstnet til hhv. underkæbebenet og ganebenet. Endvidere er der monteret store stykker gummi i kæbeleddenes ledskåle (fossa mandibularis), der fastholder ledhovedet (caput mandibulae) "som i en gummi-skål" (se billederne til venstre).



Modellens kæbeled er ikke særlig fleksible. Naturlige bevægelser i kæbeled forudsætter, at bl.a. ledhovedet kan glide fremad og nedad, indtil ledhovedet står fremme på tuberculum articulare. Sidstnævnte er knogledelen med en svag føringsfure foran fordybningen (fossa mandibularis). Dette kan kun demonstreres på modellen, hvis gummiet i ledskålene fjernes, hvilket modellen ikke er udviklet til.



Tager man godt fat i underkæbebenet, kan man dog bevæge det op og ned samt til siderne, selvom den naturlig glidende ledmekanisme som beskrevet ovenfor slet ikke kan demonstreres.



Underkæbebenet kan afmonteres fuldstændig, men det kræver, at mindst den ene skrue fjernes med en skruetrækker.

Klinisk set

Klinisk set er kraniemodellen ideel til forståelse af sygdomme, lidelser og gener i denne del af skelettet.

Se komplette oplysninger

En tryg handel

SIden 2004 har jeg stået i spidsen for eAnatomi og solgt anatomiske modeller og plakater til 'næsten alle', som har med anatomi at gøre i Danmark og udland. Når du handler hos eAnatomi handler du hos mig og jeg garanterer personligt en tryg handel.

Christian Birksø
Indehaver og stifter af eAnatomi

Læs mere om eAnatomi