Gå til produktoplysninger
1 af 3

SKU:EA1-MS 8/1

Komplet model af bækkenet og kønsorganerne hos kvinden i særdeles høj kvalitet

Komplet model af bækkenet og kønsorganerne hos kvinden i særdeles høj kvalitet

Normalpris 20 916 SEK
Normalpris Udsalgspris 20 916 SEK
Udsalg Kontakt os for bestilling
Inkl. moms Levering beregnes ved betaling.

Ikke på lager

Denne vare hentes hjem fra fabrikken på bestilling. Bestilling modtages per email eller telefon.

Søger du en komplet model af kvindens bækken, som både viser bækkenringen af knogler, bækkenbunden, de indre og ydre kønsorganer samt andre væv såsom muskler, ledbånd, blodkar og nerver, er denne ideel.


Den er produceret i SOMSO-plast af producenten SOMSO, der er verdenskendt for meget høj kvalitet. Det betyder kvalitetsmaterialer, sans for nøjagtighed og lang levetid. Med andre ord: Håndværk i verdensklasse.


Modellen er udviklet i naturlig voksen størrelse. Den vejer 1,9 kg, og dimensionerne er 

23 x 28 x 17 cm. Den kan adskilles i 4 dele (se billederne til venstre), som holdes sammen vha. metalpinde indvendigt og praktiske metalkroge på ydersiden. Der er ingen bevægelighed i bækkenets led, selvom den bl.a. kan deles på midten. Modellen leveres på en stander.


Vigtige anatomiske strukturer er nummereret på modellen. Ved købet medfølger der en oversigt med navngivning jf. de nævnte nummereringer. Navngivningen er udarbejdet på latin og engelsk.

Anatomisk set

Anatomisk set skal det fremhæves, at denne model viser mange forskellige strukturer. Oftest ses kun udvalgte strukturer på en bækkenmodel, men denne komplette bækkenmodel omfatter:



1) Bækkenet (bækkenringen) inkl. ledbånd (ligamenter)

2) Bækkenbunden (bækkengulvet) og andre muskler (skeletmuskler)

3) De indre kønsorganer

4) De ydre kønsorganer

5) Relationer til andre væv/organer som fx urinlederne, urinblæren og endetarmen

6) Det nederste af rygmarven og plexus sacralis

7) Blodkar



1) Bækkenet (bækkenringen) består af de 3 byggestene, som er de to hofteben og korsbenet. På modellen ses også den nederste lændehvirvel. I knoglevævet ses kun de største detaljer som eksempelvis store knuder. Mindre detaljer som fx linea glutaea er udeladt. Samlet set viser modellen følgende knogler:



Os coxae (de 2 hofteben) som begge er sammensat af


- Os ilium (tarmbenet/hoftebenet)

- Os ischii (sædebenet)

- Os pubis (skambenet)



Os sacrum (korsbenet) inkl. os coccygis (halebenet)
5. lumbalhvirvel (lændehvirvel)


Der ses mange ledbånd (ligamenter), og nogle af ovenstående knogler er delvis dækket af disse. Udover bækkenets ledbånd som fx lig. sacrotuberale ses også nogle af ryggens (fx lig. interspinale) samt tilhæftningen af m. erector spinae. Ledbånd, båndskiver (disci) og brusk i fx hofteskålen ses i blå farve.



2) Bækkenbunden (også kaldet bækkengulvet eller diaphragma pelvis på latin) udgøres af følgende muskler, som tydelig ses:



- M. levator ani (der består af m. pubococcygeus og m. iliococcygeus)

- M. coccygeus



Der ses også andre muskler såsom m. obturatorius internus, m. iliacus og m. psoas major.



3) De indre kønsorganer omfatter æggestokkene (ovaria), æggelederne (tubae uterinae), livmoderen (uterus) og moderskeden (vagina), som alle ses med detaljer. Anatomisk set er det beliggende i det lille bækken.



4) De ydre kønsorganer er vist med de største og vigtigste detaljer, som anatomisk set er beliggende foran og nedenunder symfysen.



5) Relationer til andre væv/organer omfatter først og fremmest urinlederne (ureter), urinblæren (vesica urinaria) og endetarmen (rectum). Da modellen kan deles på midten, ses strukturer i et median-snit. Derfor ses også de regioner, hvor excavatio vesicouterina og excavatio rectouterina dannes. På modellen kan man dog ikke se, at de dannes af peritoneum (bughinden).



6) Nerver omfatter det nederste af rygmarven (medulla spinalis), som i denne region hedder cauda equina. Dette ses i cisterna lumbalis, og man kan ydermere ane den fibrøse streng (filum terminale). Plexus sacralis er også vist, men nervernes videreforløb ses ikke.



7) Blodkar ses med nogle vigtige forgreninger. Udover a. iliaca communis, a. iliaca interna og externa med nogle mindre forgreninger (og de tilsvarende vener) ses eksempelvis a. sacralis mediana og lateralis samt a. og v. ovarica (samt tilsvarende vener).



Mange af bækkenets organer har funktion som en kanal eller et reservoir (fx endetarmen og urinblæren), og derfor ses de på pædagogisk vis med en luftfyldt kavitet (hulrum).

Bevægelsesmæssigt

Bevægelsesmæssigt er bækkenet ikke fleksibelt. De få led som ses er ikke bevægelige.

Klinisk set

Klinisk set kan modellen anvendes til forståelse af mange sygdomme og lidelser i kvindens bækken - fx i kønsorganer, urinblæren eller endetarmen. Eksempler er analfistel, analfissur, urinvejsinfektion og tumorer.



Endvidere kan modellen anvendes til forståelse af lidelser og sygdomme som fx diskusprolaps, cauda equina syndrom, sten i urinlederen og dyb venetrombose (DVT) i bækkenet.

Se komplette oplysninger

En tryg handel

Igennem 19 år har jeg stået i spidsen for eAnatomi og solgt anatomiske modeller og plakater til 'næsten alle', som har med anatomi at gøre i Danmark og udland. Når du handler hos eAnatomi handler du hos mig og jeg garanterer personligt en tryg handel.

Christian Birksø
Indehaver og stifter af eAnatomi

Læs mere om eAnatomi