Kraniemodel med 38 aftagelige tygge- og ansigtsmuskler

Anatomisk set skal det fremhæves, at denne kraniemodel tilbyder en pædagogisk mulighed for at studere ansigts- og tyggemusklerne i begge sider af kraniet.



Hvad angår musklernes placering, størrelse og form, er de repræsenteret med stor nøjagtighed og aftagelige. Læber og næsens brusk ses ligeledes.



Generelt set kan det menneskelige kranie inddeles i 2 dele, og kraniemodellen viser derfor følgende, når musklerne af taget af:



1) Hjernekassen (neurokraniet) som har til formål at omslutte hjernen og høre-ligevægtsorganet



2) Ansigtsskelettet (viscerokraniet) som omgiver næsehulen og danner den tandbærende ramme omkring mundhulen. De 32 tænder er også medtaget



Hjernekassen består af 8 knogler. Der er 4 uparrede (pande-, si-, kile- og nakkebenet) og 2 parrede (isse- og tindingebenene). Alle disse knogler samt suturer kan identificeres på kraniemodellen.



Ansigtsskelettet omfatter 6 parrede knogler (overkæbebenet, ganebenet, kindbenet, næsebenet, tårebenet og det nedre muslingeben) og 3 uparrede knogler kaldet underkæbebenet, plovskærbenet og sibenet (nogle henregner ikke sibenet til ansigtsskelettet). Alle disse knogler samt suturer kan ligeledes identificeres på kraniemodellen. NB: Tungebenet henregnes også til ansigtsskelettet men kan ikke ses på denne kraniemodel.



Det menneskelige kranie indeholder rigtig mange huller og kanaler med indhold af kar og nerver. Overordnet set er der forbindelser mellem hjernekassen og halsen, til og fra øjenhulen, til og fra fossa pterygo-palatina samt til og fra næsenhulen.



På denne kraniemodel ses mange af de vigtigste huller og kanaler, men altså ikke alle. Endvidere er detaljeringsgraden på knoglerne god. Hvad angår "ossøse landemærker" som fx processus styloideus ses rigtig mange af de vigtigste, mens nogle mindre deltajer er udeladt.

Bevægelsesmæssigt er det kun relevant at omtale kæbeleddet. Underkæbebenet ("mandiblen") holdes fast via en relativ lang metalfjeder, som via skruer er fæstnet til hhv. underkæbebenet og ganebenet. Endvidere er der monteret store stykker gummi i kæbeleddenes ledskåle (fossa mandibularis), der fastholder ledhovedet (caput mandibulae) "som i en gummi-skål" (kan anes på billederne til venstre).



Modellens kæbeled er ikke særlig fleksible. Naturlige bevægelser i kæbeled forudsætter, at bl.a. ledhovedet kan glide fremad og nedad, indtil ledhovedet står fremme på tuberculum articulare. Sidstnævnte er knogledelen med en svag føringsfure foran fordybningen (fossa mandibularis). Dette kan kun demonstreres på modellen, hvis gummiet i ledskålene fjernes, hvilket modellen ikke er udviklet til.



Tager man godt fat i underkæbebenet, kan man dog bevæge det op og ned samt til siderne, selvom den naturlig glidende ledmekanisme som beskrevet ovenfor slet ikke kan demonstreres.



Underkæbebenet kan afmonteres fuldstændig, men det kræver, at mindst den ene skrue fjernes med en skruetrækker.

Klinisk set kan kraniemodellen anvendes til forståelse af sygdomme og gener i kæbeleddet og tyggemusklerne som eksempelvis kæbespændinger og temporomandibulær dysfunktion (TMD). Modellen kan også anvendes til sygdomsmæssige problemstillinger relateret til ansigtsmuskler som eksempelvis facialisparese.



Modellen er også ideel til forståelse af andre sygdomme, lidelser og gener i denne del af skelettet.