Gå til produktoplysninger
1 af 4

SKU:EA-A126

Formindsket model af rygsøjlen med nerver og andre knogler præsenteret på stativ

Formindsket model af rygsøjlen med nerver og andre knogler præsenteret på stativ

Normalpris 752 SEK
Normalpris Udsalgspris 752 SEK
Udsalg Kontakt os for bestilling
Inkl. moms Levering beregnes ved betaling.

39 på lager

Søger du en model af rygsøjlen i en praktisk størrelse, som både viser spinalnerver, bækkenet og hofteleddet, vil vi varmt anbefale denne model. Den omfatter sågar en diskusprolaps i lænden. 

Modellen er formindsket og måler kun 40 cm i højden. Derfor kræver den ikke så meget plads. Den leveres sammen med et stativ, hvorpå den kan hænge.


Anatomisk set

Anatomisk set viser modellen hele hvirvelsøjlen, som består af en halsdel, en brystdel, en lændedel, en bækkendel samt halebenet. Derfor viser modellen også de to vigtigste ledtyper i rysøjlen, som er symfyserne (disci/båndskiverne) mellem hvirvellegemerne og facetleddene som er glideled mellem hvirvlernes ledtappe. Nedre nakkeled og sacrococcygealleddet ses også.



Derudover viser modellen bækkenet i sin helhed som en ringstruktur samt begge lårbenshoveder med lårbenshals og en del af lårbenet. Derfor viser modellen også SI-leddet mellem korsbenet og tarmbenet, symfysen mellem skambenene samt hofteleddet.



Endvidere viser modellen de 31 par spinalnerver samt en diskusprolaps i lændedelen. Samlet set er knoglekvaliteten rigtig god, og derfor ses eksempelvis knuder og fordybninger i knoglevævet meget tydeligt.

Bevægelsesmæssigt

Bevægelsesmæssigt er denne model samlet på en fleksibel metalpind, således at modellen kan anvendes til at demonstrere rygsøjlens bevægelser. Selvom det ikke ses på billederne til venstre, er der monteret elastikker i hofteleddene. Derfor kan hofteleddets forskellige bevægelser som fx abduktion og rotation demonstreres.

Klinisk set

Klinisk set er denne model ideel til forståelse af diskusprolaps og rodaffektion. Den kan også anvendes til forståelse af lidelser som fx hold i ryggen, skoliose, spondylose, spinalstenose og slidgigt (artrose).



Modellen kan naturligvis også anvendes til forståelse af frakturer (brud) og mange forskellige lidelser relateret til hofteleddet og bækkenet.



Lidelser i ryggen rammer rigtig mange mennesker. Denne model af rygsøjlen kan gøre gavn både klinisk og som inspiration på et bord hos enhver behandler, der arbejder med ryggen.

Se komplette oplysninger

En tryg handel

Igennem 19 år har jeg stået i spidsen for eAnatomi og solgt anatomiske modeller og plakater til 'næsten alle', som har med anatomi at gøre i Danmark og udland. Når du handler hos eAnatomi handler du hos mig og jeg garanterer personligt en tryg handel.

Christian Birksø
Indehaver og stifter af eAnatomi

Læs mere om eAnatomi