Gå til produktoplysninger
1 af 3

SKU:EA1-NS 54

Fleksibel model af fodens skelet med ledbånd og akillessenen samt lidt af skinne- og lægbenet

Fleksibel model af fodens skelet med ledbånd og akillessenen samt lidt af skinne- og lægbenet

Normalpris 6 941 SEK
Normalpris 9 991 SEK Udsalgspris 6 941 SEK
Udsalg Kontakt os for bestilling
DK og EU: Prisen er vist inkl. moms. Udenfor EU: Prisen er vist ekskl. moms. Levering beregnes ved betaling.

2 på lager

Denne fodmodel viser fodens vigtigste ledbånd (ligamenter). Modellen er produceret i SOMSO-plast af producenten SOMSO, der er verdenskendt for meget høj kvalitet. Det betyder kvalitetsmaterialer, sans for nøjagtighed og lang levetid. 


Modellen er lavet i fodens naturlige størrelse, og dimensionerne er 18 x 28 x 25 cm 

(længde x bredde x højde). Den vejer 0.9 kg og leveres på en aftagelig stander med en grøn bund. 

Anatomisk set

Anatomisk set viser fodmodellen lidt af skinnebenet (tibia), lidt af lægbenet (fibula) samt hele foden (pedis) med de 26 knogler. Knoglestrukturen er yderst realistisk. Endvidere ses alle de vigtigste ledbånd samt nogle andre vigtige anatomiske strukturer såsom

membrana interossea cruris, akillessenen og senen fra m. peroneus longus.

Bevægelsesmæssigt

Bevægelsesmæssigt er denne model fleksibel. Fodens knogler er samlet via elastikker og ledbåndene kan give sig en smule. Fulde bevægelser er mulige i ankelleddet (talocruralleddet mellem underbensknoglerne og fodroden) og

det nedre ankelled (subtalarleddet under talus/rullebenet).



Modellen kan altså både anvendes til at demonstrere fodleddets vinkelbevægelse kaldet "plantarfleksion-dorsifleksion", fordi denne bevægelse primært udføres i ankelleddet samt "inversion-eversion" fordi denne bevægelse primært foregår i subtalarleddet.

Klinisk set

Klinisk set er modellen ideel til forståelse af ledbåndslæsioner, akillesseneruptur og

luksationer (ledskred).



Derudover kan modellen også bruges til forståelse af mange typer ankelnære frakturer, frakturer i mellemfoden, tåfrakturer og foddeformiteter som fx platfod, hulfod, metatarsus varus, hallux valgus (storetåsknyst), hallux rigidus og hammertå.



Modellen kan måske også anvendes til forståelse af lidelser som fx slidgigt i foden (artrose) og leddegigt (reumatoid artritis).

Se komplette oplysninger

En tryg handel

SIden 2004 har jeg stået i spidsen for eAnatomi og solgt anatomiske modeller og plakater til 'næsten alle', som har med anatomi at gøre i Danmark og udland. Når du handler hos eAnatomi handler du hos mig og jeg garanterer personligt en tryg handel.

Christian Birksø
Indehaver og stifter af eAnatomi

Læs mere om eAnatomi