Model af strubehovedet med bevægelige tudbruske og epiglottis

Anatomisk set viser modellen de forskellige bruske som struben er opbygget af, samt nogle af de ligamenter der forbinder de enkelte bruske med hinanden.



Følgende bruske vises:



Strubelåget (epiglottis)
Skjoldbruskkirtlen (cartilago thyroidea)
Ringbrusken (cartilago cricoidea)
Tudbruskene (cartilago arytenoidea)
Cartilagines corniculatae (sidder på toppen af tudbruskene)


Desuden ses det hvordan den nederste brusk (ringbrusken) er forbundet med luftrøret (trachea), som består af hesteskoformede bruskringe, mens den øverste brusk (skjoldbrusken) er forbundet med tungebenet (os hyoideum).



Derudover ses skjoldbruskkirtlen (glandula thyroidea) og biskjoldbruskkirtlerne, samt de kar der forsyner kirtelvævet.

Bevægelsesmæssigt kan modellen benyttes til at forstå hvordan bevægelsen af bruskene i forhold til hinanden ændrer på hvor spændte eller afslappede stemmelæberne er, og dermed på hvordan tonen af den lyd der frembringes bliver.



Stemmelæberne er de strukturer der spænder sig fra tudbruskenes forreste fremspring til bagsiden af skjoldbrusken.



Tudbruskene kan bevæges ved at hive i de ringformede skruer, der sidder i dem. Når man gør dette, demonstreres det hvordan stemmelæberne trækkes til hver sin side fordi tudbruskene roteres, så stemmeridsen (mellemrummet mellem de to stemmelæber) mellem dem bliver større.



Desuden er strubelåget (epiglottis) bevægeligt og kan via en lille fjeder klappes ned over åbningen til struben. Dette sker for eksempel under synkningen.

Klinisk set kan modellens anvendes til forståelse af forskellige sygdomme og lignende i struben som fx epiglottitis og stemmebåndspolypper.



Endvidere kan strubemodellen anvendes til forståelse af undersøgelsesmetoder som fx laryngoskopi og behandlinger som strubekirurgi.