Kollektion: Åndedrætssystemet

I vores udvalg af modeller af åndedrætssystemet (luftvejene) kan du vælge mellem en model, som kun viser lungerne, og en model som stort set viser hele åndedrætssystemet. Der er også luftvejsmodeller med fokus på vævsforandringerne ved bronkitis, astma og KOL. Derudover finder du en meget praktisk og innovativ model, som kan anvendes til demonstration af inspiration og ekspiration (ind- og udånding).



Åndedrætsmodeller/luftvejsmodeller anvendes især til forståelse af luftvejenes anatomi samt kliniske aspekter som sygdomme, undersøgelser og behandling.



Anatomisk set omfatter åndedrætssystemet/luftvejene mange anatomiske strukturer. Luften/ilten/oxygen optages via næsenhulen og mundhulen. Herefter passerer luften svælget og struben, hvorefter det når luftrøret. Størstedelen af disse væv/organer er ikke placeret i brysthulen/thorax. Luftrøret deler sig i hovedbronkier, hvorefter disse atter deler sig i mindre luftvejsforgreninger i lungerne kaldet bronkier og bronkioler (eller bronchier og bronchioler). For enden af bronkiolerne findes lungesækkene/alveolerne, hvor gasudvekslingen finder sted. Ilt/oxygen optages i blodet, mens kuldioxid (CO2) afgives til luften, så det kan udskilles med udåndingen. Overordnet set kan lungerne indeles i lapper og segmenter.



Åndedrættet/vejrtrækningssystemet kan groft sag indeles i ind- og udånding (inspiration og ekspiration), som fysiologisk set er forskellige. Vejrtrækningsmusklerne er mellemgulvet/diafragma og muskler i brystvæggen (ribbensmuskler).



I indåndingen skaber musklerne et undertryk, fordi diaphragma trækker sig sammen og bugens indhold trykkes lidt sammen, og fordi at ribbensmusklerne bevæger brystkassen lidt op og ud. Alt dette udvider lungerne, så trykket falder og derfor bliver lavere end den omgivende luft. Dette trækker luft ind i luftvejene.



Udåndingen foregår derimod ved, at musklerne slapper af. På den måde formindskes brystkassen og lungerne, så de skaber et overtryk. Dette resulterer i, at luften passivt presses ud af lungerne. Dvs. at indånding er en aktiv proces, mens udånding primært er en passiv proces.



I hvert åndedrag passerer omtrent 0,5 liter luft ind og ud af lungerne (dette kaldes tidalvolumenet).

Man kan også beregne andre volumener som fx TLC, FVC og FEV1. I en lungefunktionstest (spirometri) beregner man sådanne volumener - fx ved undersøgelse af åndenød og tilrettelæggelse af behandling (eksempelvis ved KOL).


Klinisk set kan luftvejsmodellerne anvendes til forståelse af lungesygdomme og andre sygdomme i brysthulen.

Det kan eksempelvis være obstruktive sygdomme som KOL og astma samt andre sygdomme som blodprop i lungerne, bronkitis, pneumothorax og lungecancer/metastaser i lungerne.



Strubehovedet (larynx) fungerer både som luftvej og tonegenerator for stemmen. Se evt. også vores modeller af struben (inkl. luftrøret) i underkategorien "Øre-næse-hals modeller". Her finder du fx denne strubemodel som kan adskilles og denne forstørret strubemodel.