Kollektion: Fodmodeller

Anatomiske fodmodeller og anatomiske fodskeletter omfatter fodens anatomi og anklens anatomi. Anatomiske fodmodeller anvendes indenfor en lang række områder, så som genoptræning, behandling og pleje. Foden indeholder mange knogler, ledbånd, nerver og kar og derfor er fodmodeller oftre nødvendige, for at kunne forstå hvordan fodens anatomi ser ud. Anatomiske fodskeletter er ofte påkrævet som led i uddannelsen til f.eks. fodterapeut. Fodskeletter giver en tredimensionel forståelse af hvordan de mange knogler i foden er sammensat og derved også en bedre forståelse for hvordan bevægelse, skader og forandringer i foden opstår.

Indhold, der kan skjules

Læs mere om produktkategorien her

Vores udvalg af fodmodeller omfatter både fodskeletter samt komplette fodmodeller med og uden lidelser. Derfor finder du både fodmodeller med fokus på fodens knogler som fx talus (rullebenet), calcaneus (hælbenet), os naviculare (bådbenet), os cuboideum (terningebenet) og sesamknogler samt fodmodeller med fokus på fx bøjemusklerne, strækkemusklerne, tæerne, forfod, bagfod, mellemfod og anklen.



Blandt fodmodellerne som kun viser knogler finder du fleksible modeller, som kan bruges til at demonstrere bevægelserne i fodens led. Disse bevægelser er bl.a. plantarfleksion-dorsifleksion og inversion-eversion. En af fodmodellerne holdes sammen af diskrete magneter og kan derfor skilles fuldstændig ad i mange dele.



Blandt fodmodellerne som viser flere væv end blot knogler finder du modeller der viser fodens ledbånd (ligamenter) og komplette fodmodeller som også viser blodkar, nerver og muskler. Disse fodmodeller giver mulighed for at studere bestemte muskler som eksempelvis m. tibialis anterior, m. tibialis posterior og peroneus-musklerne, hvoraf nogle er aftagelige. Der er også fodmodeller med lidelser som hallux valgus (storetåsknyst), hælspore (plantar fasciitis), platfod og hulfod. Endvidere tilbyder vi en avanceret fodmodel målrettet mekanikken ved fodleddets bevægelser.

En vindue til en verden af anatomi

Hvad end du søger

Så kan vi skaffe eller producere det. eAnatomi er mere end blot forhandler af eksisterende produkter. Vi har vores egen udviklingsafdeling, hvor vi skaber unikke og originale produkter, som benyttes til uddannelse, vejledning og inspiration.

Læs mere

19 år med anatomi

En tryg handel

Igennem 19 år har jeg stået i spidsen for eAnatomi og solgt anatomiske modeller og plakater til 'næsten alle', som har med anatomi at gøre i Danmark og udland. Når du handler hos eAnatomi handler du hos mig og jeg garanterer personligt en tryg handel.

Christian Birksø
Indehaver og stifter af eAnatomi

Læs mere om eAnatomi
1 af 3