Fleksibel model af rygsøjlen med ekstrabløde diskus, nerver m.m. præsenteret på stander

Anatomisk set viser modellen hele hvirvelsøjlen, som består af en halsdel, en brystdel, en lændedel, en bækkendel samt halebenet. Nakkebenet er også medtaget. Derfor viser modellen de to vigtigste ledtyper i rysøjlen, som er symfyserne (disci/båndskiverne) mellem hvirvellegemerne og facetleddene som er glideled mellem hvirvlernes ledtappe. Nedre nakkeled og sacrococcygealleddet ses også. Da nakkebenet er medtaget på denne model, ses det øvre nakkeled ligeledes.



Herudover viser modellen bækkenet i sin helhed som en ringstruktur. Derfor viser modellen også SI-leddet mellem korsbenet og tarmbenet samt symfysen mellem skambenene. Endvidere viser modellen de 31 par spinalnerver. Samlet set er knoglekvaliteten rigtig god, og derfor ses eksempelvis knuder og fordybninger i knoglevævet tydeligt.

Bevægelsesmæssigt er denne model fleksibel. Den menneskelige rygsøjles bevægelighed er størst i hals- og lændedelen (som er lordotiske), mens brystdelen (som er kyfotisk) er mindre bevægelig. Denne model kan anvendes til at demonstrere rygsøjlens vigtigste bevægelser, som er fleksion-ekstension, lateralfleksion samt rotation i hals- og lændedelen.



Den ovennævnte fleksible spiral-slange skaber god bevægelighed og gør hele rygsøjlens samling slidstærk. Endvidere kan de særlige ”skum-disci” udvides og masses sammen afhængig af bevægelsen. På den måde gengiver de dynamikken i menneskets disci på den mest naturtro måde. På den anden side er disse ”skum-disci” limet fast mellem hvirvlerne og kan derfor ikke løsnes.



Nakkebenet (os occipitale), øverste halshvirvel (atlas) og næstøverste halshvirvel (axis) er samlet med elastisk snor, så de vigtigste bevægelser i øvre og nedre nakkeled kan demonstreres. Disse bevægelser er nikken og vuggen med hovedet, som foregår i det øvre nakkeled samt rysten på hovedet, som foregår i det nedre nakkeled.

Klinisk set er denne model udviklet til at demonstrere skoliose. Den kan også anvendes til forståelse af lidelser som fx diskusprolaps, rodaffektion, hold i ryggen, spondylose, spinalstenose og slidgigt (artrose).



Pga. de særlige ”skum-disci” som er limet fast til hvirvlerne, er denne model ikke ideel til at demonstrere spondylolisthesis (ledskred). Modellen kan naturligvis også anvendes til forståelse af frakturer (brud) og lidelser relateret til bækkenet.