Realistisk og naturtro model af rygsøjlen uden stativ og nerver

Anatomisk set viser modellen hele hvirvelsøjlen, som består af en halsdel, en brystdel, en lændedel, en bækkendel samt halebenet. Nakkebenet er også medtaget. Derfor viser modellen de to vigtigste ledtyper i rysøjlen, som er symfyserne (disci/båndskiverne) mellem hvirvellegemerne og facetleddene som er glideled mellem hvirvlernes ledtappe. Nedre nakkeled og sacrococcygealleddet ses også. Da nakkebenet er medtaget på denne model, ses det øvre nakkeled ligeledes.



Herudover viser modellen bækkenet i sin helhed som en ringstruktur. Derfor viser modellen også SI-leddet mellem korsbenet og tarmbenet samt symfysen mellem skambenene.



Knoglestrukturen er yderst realistisk. I forhold til lignende modeller ses også de allermindste "ossøse landemærker" som fx knuder og fordybninger samt meget mere (se også nærbillederne til venstre).

Bevægelsesmæssigt er modellen fleksibel, selvom den primært er produceret til fremvisning. Den menneskelige rygsøjles bevægelighed er størst i hals- og lændedelen (som er lordotiske), mens brystdelen (som er kyfotisk) er mindre bevægelig. Denne model kan anvendes til at demonstrere rygsøjlens vigtigste bevægelser, som er fleksion-ekstension, lateralfleksion samt rotation i hals- og lændedelen.



Det øvre og nedre nakkeled, som forbinder nakkebenet (os occipitale), øverste halshvirvel (atlas) og næstøverste halshvirvel (axis), er ikke bevægelige og derfor kan bevægelser i disse led ikke demonstreres. Det skal tilføjes, at nakkebenet og atlas kan afmonteres.



Selvom denne model ikke omfatter spinalnerver, kan korsbenet åbnes og studeres. Det er således muligt at se canalis sacralis samt de Y-formede kanaler i dens laterale væg (se billedet til venstre).

Klinisk set er denne model ideel til forståelse af diskusprolaps, rodaffektion og spondylolisthesis (ledskred). Den kan også anvendes til forståelse af lidelser som fx hold i ryggen, skoliose, spondylose, spinalstenose og slidgigt (artrose).



Modellen kan naturligvis også anvendes til forståelse af frakturer (brud) og forskellige lidelser relateret til bækkenet.