Kollektion: Sanseorganerne

Dette udvalg kalder vi sanseorganerne. Modellerne kaldes ofte sanse-modeller og viser anatomien i organer/væv, der først og fremmest vedrører sansning. Endvidere har vi valgt at underinddele sansemodellerne i 3 grupper: Øjemodeller, øre-næse-hals modeller og hudmodeller.



I udvalget med øjemodeller finder du både øjemodeller med og uden sygdomme samt andet som fx særlige briller.

I udvalget med øre-næse-hals modeller finder du forskellige øremodeller, næsemodeller og strubemodeller/halsmodeller med og uden sygdomme.

I udvalget med hudmodeller finder du udelukkende modeller af huden og hudsygdomme som akne og hudkræft.



Modeller af sanseorganer anvendes især til forståelse af anatomi samt kliniske aspekter som sygdomme, undersøgelser og behandling.



Anatomisk set omfatter alle disse modeller virkelig mange forskellige væv.



Øjemodeller omfatter mange små og komplekse anatomiske strukturer. Med en øjemodel af øjeæblet ved hånden kan man studere øjets 3 lag - det yderste, midterste og inderste. Det yderste lag udgøres af den gennemsigtige cornea (hornhinde), som ved limbus hænger sammen med sclera (den hvide senehinde der udgør de bageste 5/6). Det midterste lag (kaldet uvea) udgøres af iris (regnbuehinden) inkl. pupillen, corpus ciliare (strålelegemet) og choroidea (årehinden). Det inderste lag er retina (nethinden).



På øjemodellerne ses øjets bevægeapparat yderst (øjenmusklerne). Det består af 6 tværstribede muskler - de 4 lige muskler kaldet musculi recti og de 2 skråmuskler kaldet musculi obliqui. Inderst i øjemodellerne ses glaslegemet (corpus vitreum), og bagerst ses synsnerven (nervus opticus) i relation til blodkar.



Øjemodellerne kan deles, så lagene kan studeres. Endvidere kan linsen og hele glaslegemet tages ud. På den komplette øjemodel, som også viser øjenomgivelserne, ses en smule knoglevæv, andre bløddele som ligamenter og fedtvæv samt tåreapparatet, der består af tårekirtlen og tårevejene (tårekanalerne, tåresækken og tåregangen hvoraf kun sidstnævnte ikke ses).



Øre-næse-hals modeller omfatter ligeledes mange små og komplekse strukturer. Med en model af hele øret kan man studere det ydre øre (auricula/øremuslingen) med øregangen (meatus acusticus externus), mellemøret (cavum tympani) og det indre øre (auris interna/labyrinten), som indeholder cochlea (øresneglen) og ligevægtsorganet (med buegangene). Derudover ses en stor eller lille del af tuba auditiva (det eustakiske rør), som kommunikerer med nasopharynx (øverste del af svælget) samt ørets beliggenhed i tindingebenet (os temoporale).



Øremodellerne viser også detaljer som trommehinden (membrana tympani) og mellemørets 3 små knogler (ossicula auditus, ossicula auditoria), som hhv. kaldes hammeren (malleus), ambolten (incus) og stigbøjlen (stapes).

På modellerne ses også nogle små muskler samt blodkar som a. carotis interna. Den mest detaljeret model af hele øret er meget forstørret og viser også detaljer som det ovale vindue.



I udvalget er der en øremodel, som udelukkende viser mellemørets 3 knogler og en simulator til træning i øreundersøgelse. Derudover er der 2 øremodeller, som viser de små anatomiske strukturer i øresneglen, hvor sanseceller registrerer svingninger, som via nerveforbindelser fører til lydopfattelsen i hjernen. Den ene model er en gigantisk model af disse strukturer - den anden model er mindre og viser langt flere deltaljer. De 2 modeller viser et tværsnit gennem ductus cochlearis med scala vestibuli og scala tympani hhv. over og under. Centralt ses membrana basilaris, som sættes i resonanssvingninger i forb. med hørelsen. Disse svingninger registreres af det komplekse system af sanseceller (det cortiske organ/organum spirale), som sidder fast på basilarmembranen.



Begge øremodeller af øresneglen viser strukturer som membrana tectoria, membrana vestibularis (Reissners membran), cuniculus internus (den cortiske tunnel), ligamentum spirale og cochlearisnervetråde. Modellen med flest detaljer af strukturerne i øresneglen viser også detaljer som ganglion spirale og mange specifikke celletyper såsom Hensen-celler, Claudius-celler og Böttcher-celler.

I disse øremodeller (cochlea-modeller/modeller af øresneglen) ses nervus cochlearis, som er hørenerven. Den er en komponent af nervus vestibulocochlearis (8. kranienerve/hjernenerve som også kaldes høre- og ligevægtsnerven). Nervus vestibularis (ligevægtsnerven) er den anden komponent af den 8. kranienerver.



Næsemodellerne/bihulemodellerne/sinusmodellerne omfatter små og komplekse anatomiske strukturer. Med en næsemodel i hånden kan man studere næsehulen (cavum nasi), noget af mundhulen (cavum oris), lidt af svælget (pharynx) og bihulerne (sinus frontalis/pandehulen, sinus sphenoidalis/kilebenshulen, sinus maxillaris/kæbehulen og sinus ethmoidalis/sibenshulen). På bihulemodellerne ses også næsens 3 muslingeben (concha nasalis superior, media og inferior). Den ene sinusmodel viser også lugtenerven.



Med tungemodellen i hånden kan man studere tungens muskulatur, oversiden med de 4 papiller (papillae vallatae, papillae filiformes, papillae fungiformes og papillae foliatae), lidt af underkæbebenet (mandibula) med tænder samt 2 af de 3 mundspytkirtler (glandula submandibularis og glandula sublingualis).



De 3 strubemodeller/halsmodeller viser først og fremmest struben/strubehovedet (larynx) med larynxbruske, larynxmuskler, stemmelæber (plicae vocales), strubelåget (epiglottis), de 2 led kaldet articulatio cricothyroidea og articulatio cricoarytenoidea samt overgangen til luftrøret (trachea). På 2 af halsmodellerne ses også skjoldbruskkirtlen (gl. thyroidea), en eller flere af biskjoldbruskkirtlerne (glandulae parathyroidea) samt kar- og nerveforsyning. På de 2 sidstnævnte modeller kan svælget (pharynx) anes, selvom det ikke er afgrænset.



Strubemodellen til den højeste pris er modsat de 2 andre bevægelig i strubens led og kan således anvendes til forståelse af, hvordan stemmelæbernes længde, spænding og indbyrdes afstand bliver reguleret.



Hudmodeller omfatter hudens 2 lag (overhuden/epidermis og læderhuden/dermis) samt lidt af underhuden (subcutis). På flere af modellerne kan man også studere den lagdelte struktur i epidermis, som udgøres af stratum basale, stratum spinosum, stratum granulosum, stratum lucidum og stratum corneum.



På alle hudmodellerne ses vigtige strukturer i dermis som eksempelvis blodkar, hårfollikler med tilknyttet glat muskulatur (m. arrector pili) samt sved- og talgkirtler. På nogle af modellerne ses også indkapslede (afferente) nerveender såsom Meissner-korpuskler og Pacini-korpuskler.



Den ene af hudmodellerne viser også en negl samt en hårrod. På modellen ses hårroden med medulla, cortex og hårkutikel samt en negl med tilhørende negleleje.



På alle modellerne er lidt af underhuden også vist i gul farve nederst. Dette symboliserer fedtceller (da underhuden hovedsaglig består af fedtceller).





Klinisk set kan øjemodellerne anvendes til forståelse af sygdomme i øjet. Det kan eksempelvis være "rødt øje", nethindeløsning, glaslegemesammenfald, diabetisk øjensygdom, uveitis, scleritis samt metastaser og primærtumorer som maligne melanomer (modermærkekræft) i uvea.



Den komplette øjemodel kan også anvendes til forståelse af sygdomme i tårekirtlen og tårevejene som fx tårevejsstenose. Den praktiske øjemodel kan anvendes til demonstration og forståelse af objekters repræsentation på retina (nethinden), akkommodation (via ændringer i linsens krumning), nærsynethed (myopi) og langsynethed (hypermetropi).



En øremodel/plastikøre kan derimod anvendes til forståelse af lidelser og sygdomme i ørets forskellige væv/strukturer. Det kan eksempelvis være mellemørebetændelse, kolesteatom (benæder), perforeret trommehinde og myringitis bullosa. Modellerne som viser væv i øresneglen kan anvendes til forståelse af sygdom, skade eller medfødt deformitet i cochleas hårceller samt cochleaimplantation.



En næsemodel/bihulemodel/sinusmodel kan anvendes til forståelse af lidelser/sygdomme som fx bihulebetændelse (sinuitis) og næsepolypper samt behandlinger såsom operation af næsemuslinger (conchotomi). Tungemodellen kan anvendes til forståelse af sygdomme/lidelser i tungen som eksempelvis fissureret tunge, infektioner og cancer.



En strubemodel/halsmodel kan anvendes til forståelse af mange lidelser som fx epiglottitis, stemmebåndspolypper, knudestruma, oedema laryngis og cancere. Endvidere kan strubemodellen anvendes til forståelse af undersøgelsesmetoder som fx laryngoskopi og behandlinger som strubekirurgi. Er strubens led fleksible på modellen, kan den også anvendes til demonstration af bevægelser.



Afslutningsvis kan en hudmodel anvendes til forståelse af hudlidelser og hudsygdomme som fx psoriasis, folliculitis, acne og hudtumorer. Endvidere kan de anvendes til forståelse af andet som fx brandsår, der traditionelt set inddeles i grader (1. grad, 2. grad osv.).



Acnemodellen er udviklet til forståelse af acne vulgaris (bumser/hudorme), som er betændelse i talgkirtler. Modellen viser også komedoner.

Hudmodellen af modermærkekræft (malignt melanom) i forskellige stadier er derimod udviklet til forståelse af denne ondartede hudkræft.