Model af hovedet med blotlagte muskler, kar og nerver

Anatomisk set kan modellen anvendelse til at opnå forståelse for rigtig mange forskellige strukturer.



Den venstre ansigtshalvdel viser hvordan hovedets største kar og nerver forløber i forhold til den omkringliggende muskulatur.

I den forbindelse vises muskler fra mange af hovedets muskelgrupper, blandt andet:



Den mimiske ansigtsmuskulatur
Tyggemusklerne
De overfladiske halsmuskler


I relation til disse ses de største arterier, der forsyner den overfladiske ansigtsmuskulatur:



Grene fra A. carotis communis: A. facialis med sidegrene, A. auricularis posterior, A. occipitalis
A. temporalis superficialis med A. transversae faciei, A. zygomaticofacialis og endegrenen ramus frontalis.


Desuden ses de største nerver der forsyner området, heraf grene fra N. ophtalmicus og N. Mandibularis, enkelte grene fra plexus cervicalis, N. facialis med sine endegrene og endelig sensoriske nerver til nakke og baghoved.



Af andre strukturer ses glandula parotidea (en af de tre store parrede spytkirler) med sin udførselsgang, der løber henover M. masseter og gennem M. buccinator.



Når hovedet adskilles fra halsen, ses de strukturer der passerer igennem halsen i et horisontalsnit, blandt andet ses:



A. carotis interna og externa samt V. jugularis interna
Nn. cervicales, plexus brachialis og N. accessorius
Suprahyoide og infrahyoide muskler, skalenermusklerne, enkelte svælgsmuskler samt de rygmuskler, der hæfter omkring nakken.
Skjoldbrusken (cartilago thyroidea) og dele af larynx
Tonsilla palatini og lingualis


Når hovedets to halvdele adskilles fra hinanden, ses et saggitalsnit gennem mundhulen, næsehulen og hjernen. På dette snit ses desuden:



Bihulerne (sinus sphenoidalis, ethmoidalis og frontalis)
Den hårde og bløde gane (palatum durum og molle)
Næsemuslingerne (concha basalis superior, media og inferior)
I relation til svælges ses: recessus pharyngeus, ostium pharyngeum tuba auditiva og tonsilla pharyngea


Hjernen vises som nævnt både i et tværsnit, men kan ligeledes udtages fra kraniekassen. Af strukturer ses:



Storhjernen (telencephalon)
Mellemhjernen (diencephalon)
Lillehjernen (cerebellum)
Hjernestammen
Enkelte af de venøse sinusser

Klinisk set kan modellen anvendes til at forstå sygdomsmæssige problemstillinger relateret til hovedets muskler, kar, nerver og omkringliggende strukturer.



For eksempel facialisparese, dannelse af spytsten i spytkirtlerne (carotisstenose), og lidelser med relation til kæbemuskulaturen og kæbeleddet såsom temporomandibulær dysfunktion.



Desuden kan modellen anvendes til forståelse af læsioner og lidelser i specifikke områder af hjernen. Eksempler er epilepsi, hjernetumorer, hydrocefalus, læsioner som involverer kranienerver samt sklerose (multipel sklerose).