SKU:EA1-A570
Model af de indre og ydre kønsorganer samt relationer til andre organer/væv hos manden
Model af de indre og ydre kønsorganer samt relationer til andre organer/væv hos manden
Denne model viser mandens bækken. På modellen er fokusset ikke bækkenbunden, og knoglerne som udgør bækkenet (bækkenringen). Fokusset er derimod de indre kønsorganer med deres relationer til andre organer samt de ydre kønsorganer inkl. testiklernes indre struktur, hvor sædcellerne og det mandlige kønshormon (testosteron) produceres. Testiklernes indre struktur vises endda med små detaljer.
Modellen er lidt formindsket i forhold til en voksen person. Uden stander er dimensionerne
25 x 23 x 18 cm. Den kan adskilles i 4 dele (se billederne til venstre), som holdes sammen vha. metalpinde. Modellen leveres på en stander.
Vigtige anatomiske strukturer er nummereret på modellen. Ved købet medfølger der en oversigt med navngivning jf. de nævnte nummereringer. Navngivningen er kun udarbejdet på engelsk.
Anatomisk set
Anatomisk set
Anatomisk set viser modellen mange forskellige væv og organer, hvoraf nogle kan ses i 3 dimensioner, fordi modellen kan adskilles.
Bækkenet (bækkenringen) som består af knogler samt bækkenbunden kan kun anes på modellen. Eksempelvis ses et tværsnit af symfysen (det forreste led) i bækkenringen. På den anden side ses noget af tyktarmen (colon sigmoideum), endetarmen (rectum), den ene urinleder (ureter) foran m. psoas major, urinblæren (vesica urinaria), bækkenets store pulsåre og vene samt dele af deres forgreninger. Ledbånd (ligamenter) ses stort set ikke, mens nerver slet ikke ses.
De indre kønsorganer omfatter testiklerne (testes) og bitestiklerne (epididymides), som ses i relation til pungen (scrotum) og sædstrengen (funiklen). Både sædstrengens indhold og dens hinder/blade ses tydeligt. Derudover ses testiklernes indre strukturer med detaljer såsom tubuli seminiferi contorti og septula testis.
Sædvejene omfatter ductus deferens (sædlederen), ductus ejaculatorius og urethra masculinum (urinrøret), som alle ses.
I forhold til de accessoriske kønskirtler ses prostata (blærehalskirtlen) og vesiculae seminales (sædblærerne), men ikke gll. bulbourethrales og gll. urethrales. Udførselsgangene og deres sammenhæng ses kun delvis i detaljer.
De ydre kønsorganer omfatter penis og pungen, som ligeledes ses. Den indre struktur i penis ses også med små detaljer.
Lidt af bugmuskulaturen ses også på modellen, så sammenhængen mellem testikler, sædstrengene og bugvæggen bedre ses.
Mange af bækkenets organer har funktion som en kanal eller et reservoir (fx endetarmen og urinblæren), og derfor ses de på pædagogisk vis med en luftfyldt kavitet (hulrum).
Bevægelsesmæssigt
Bevægelsesmæssigt
Bevægelsesmæssigt er bækkenet ikke fleksibelt. De få led som ses er ikke bevægelige.
Klinisk set
Klinisk set
Klinisk set kan modellen anvendes til forståelse af sygdomme og lidelser i mandens bækken - fx i kønsorganer, urinblæren eller endetarmen. Eksempler er torsio testis, benigne rumopfyldende processer i scrotum, urethrastriktur, analfistel, analfissur, BPH (benign prostatahyperplasi), prostatakræft og testikelkræft.
Endvidere kan modellen anvendes til forståelse af lidelser og sygdomme som fx sten i urinlederen og dyb venetrombose (DVT) i bækkenet.
Del et link til dette produkt
En tryg handel
SIden 2004 har jeg stået i spidsen for eAnatomi og solgt anatomiske modeller og plakater til 'næsten alle', som har med anatomi at gøre i Danmark og udland. Når du handler hos eAnatomi handler du hos mig og jeg garanterer personligt en tryg handel.
Christian Birksø
Indehaver og stifter af eAnatomi