Gå til produktoplysninger
1 af 4

SKU:EA-1008545

Fleksibel model af rygsøjlen med ekstrabløde diskus, nerver m.m. præsenteret på stander

Fleksibel model af rygsøjlen med ekstrabløde diskus, nerver m.m. præsenteret på stander

Normalpris $328.00 USD
Normalpris Udsalgspris $328.00 USD
Udsalg Kontakt os for bestilling
Levering beregnes ved betaling.

OBS! Denne model sendes separat. Leveringstiden kan variere.

Søger du en fleksibel model af rygsøjlen til at demonstrere skoliose, vil vi varmt anbefale denne model. Modellen kan også bruges til meget andet. Den omfatter spinalnerver, nakkebenet (os occipitale) samt bækkenet.


Modellen måler 83 cm i højden. Ryghvirvlerne holdes sammen af en fleksibel spiral-slange af metal. Derudover er disci (båndskiverne mellem hvirvellegemerne) fremstillet i specialskum, som fremkalder en naturtro fjedrende bevægelse. Modellen leveres på en stander, som tillader uforstyrrede greb om rygsøjlen fra alle tænkelige vinkler.

Anatomisk set

Anatomisk set viser modellen hele hvirvelsøjlen, som består af en halsdel, en brystdel, en lændedel, en bækkendel samt halebenet. Nakkebenet er også medtaget. Derfor viser modellen de to vigtigste ledtyper i rysøjlen, som er symfyserne (disci/båndskiverne) mellem hvirvellegemerne og facetleddene som er glideled mellem hvirvlernes ledtappe. Nedre nakkeled og sacrococcygealleddet ses også. Da nakkebenet er medtaget på denne model, ses det øvre nakkeled ligeledes.



Herudover viser modellen bækkenet i sin helhed som en ringstruktur. Derfor viser modellen også SI-leddet mellem korsbenet og tarmbenet samt symfysen mellem skambenene. Endvidere viser modellen de 31 par spinalnerver. Samlet set er knoglekvaliteten rigtig god, og derfor ses eksempelvis knuder og fordybninger i knoglevævet tydeligt.

Bevægelsesmæssigt

Bevægelsesmæssigt er denne model fleksibel. Den menneskelige rygsøjles bevægelighed er størst i hals- og lændedelen (som er lordotiske), mens brystdelen (som er kyfotisk) er mindre bevægelig. Denne model kan anvendes til at demonstrere rygsøjlens vigtigste bevægelser, som er fleksion-ekstension, lateralfleksion samt rotation i hals- og lændedelen.



Den ovennævnte fleksible spiral-slange skaber god bevægelighed og gør hele rygsøjlens samling slidstærk. Endvidere kan de særlige ”skum-disci” udvides og masses sammen afhængig af bevægelsen. På den måde gengiver de dynamikken i menneskets disci på den mest naturtro måde. På den anden side er disse ”skum-disci” limet fast mellem hvirvlerne og kan derfor ikke løsnes.



Nakkebenet (os occipitale), øverste halshvirvel (atlas) og næstøverste halshvirvel (axis) er samlet med elastisk snor, så de vigtigste bevægelser i øvre og nedre nakkeled kan demonstreres. Disse bevægelser er nikken og vuggen med hovedet, som foregår i det øvre nakkeled samt rysten på hovedet, som foregår i det nedre nakkeled.

Klinisk set

Klinisk set er denne model udviklet til at demonstrere skoliose. Den kan også anvendes til forståelse af lidelser som fx diskusprolaps, rodaffektion, hold i ryggen, spondylose, spinalstenose og slidgigt (artrose).



Pga. de særlige ”skum-disci” som er limet fast til hvirvlerne, er denne model ikke ideel til at demonstrere spondylolisthesis (ledskred). Modellen kan naturligvis også anvendes til forståelse af frakturer (brud) og lidelser relateret til bækkenet.

Se komplette oplysninger

En tryg handel

Igennem 19 år har jeg stået i spidsen for eAnatomi og solgt anatomiske modeller og plakater til 'næsten alle', som har med anatomi at gøre i Danmark og udland. Når du handler hos eAnatomi handler du hos mig og jeg garanterer personligt en tryg handel.

Christian Birksø
Indehaver og stifter af eAnatomi

Læs mere om eAnatomi