Gå til produktoplysninger
1 af 10

SKU:EA1-A618

Hjernemodel i 6 dele

Hjernemodel i 6 dele

Normalpris $68.00 USD
Normalpris $109.00 USD Udsalgspris $68.00 USD
Udsalg Kontakt os for bestilling
Levering beregnes ved betaling.

4 på lager

 

Denne hjernemodel kan adskilles i 6 dele, idet falx cerebri kan udtages og hjernen dermed adskilles i to halvdele. Den venstre hjernehalvdel kan yderlige deles i 4 dele. 

 

Modellen er produceret i lidt formindsket størrelse med en omkreds på 45,5 cm.  Hjernen hviler i sin naturlige position på en hvid plastikbase som er udformet som relief af tværsnit af kraniet, med angivelse af mange væsentlige anatomiske detaljer i farver.

Modellens strukturer er nummererede med håndskrevne tal, og navnene fremgår af en navneliste med illustrationer, som medfølger.

Anatomisk set

Anatomisk set viser modellen den menneskelige hjerne, som overordnet set kan inddeles i storhjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen (truncus encephali).

På modellen er alle 3 dele af hjernen synlige, dog er forskellen på grå og hvid substans ikke markeret på modellen.



I storhjernen (telencephalon og diencephalon) ses først og fremmest hjernelapperne samt thalamus og hypothalamus (og hypofysen)


I lillehjernen ses vermis cerebelli og lillehjernehemisfærerne (hemisperium cerebelli)


I hjernestammen ses dens 3 dele (midthjernen, hjernebroen og den forlængede marv)


På billederne til venstre ses det hvordan modellen kan adskilles i 6 dele. Falx cerebrum (del af dura mater) kan udtages og hjernen kan adskilles i to hjernehalvdele. Den venstre hjernehalvdel kan yderligere adskilles, idet cerebrum kan adskilles i 2 separate dele, temporallappen med cerebellum kan aftages, og hjernestammen (truncus encephalicus) ligeledes kan aftages.



Af yderligere strukturer ses dele af ventrikelsystemet, corpus callosum og fornix. Desuden ses meninges med blodforsyning på højre hjernehalvdel.



Det limbiske system



Rigtig mange af vores kunder spørger til det limbiske system i forbindelse med køb af hjernemodeller. Derfor denne beskrivelse.



Det limbiske system omfatter forskellige anatomiske strukturer i centralnervesystemet (CNS), og er først og fremmest ansvarlig for emotionelle funktioner som angst, aggressivitet, stemningsleje, hukommelse og social tilpasningsevne. Klinisk set relateres det derfor ofte til psykiatriske lidelser.



Det limbiske system omfatter bl.a. amygdala, hippocampus, gyrus parahippocampalis, hypothalamus, fornix, corpus mammillare, den præfrontale hjernebark og hjernestammens monoaminerge systemer. Listen er en del længere - især fordi talrige fiberforbindelser sammenknytter de limbiske strukturer. Mange kunder spørger især til amygdala og hippocampus (derfor er de nævnt først i dette afsnit).



NB: I denne hjernemodel kan hippocampus ses samt nogle af de andre limbiske strukturer som fx fornix - men ikke amygdala.



Amygdala er involveret i angst og emotionel farvning af sanseintryk. Den ligger som en mandelformet kerne FORAN hippocampus i temporallappens forreste pol (amygdala og hippocampus er derfor adskilt).



Hippocampus er involveret i hukommelse. Den ligger som en uregelmæssig snoet struktur i den mediale del af temporallappen.



I og med amygdala ligger FORAN hippocampus (groft sagt længere fremme "mod panden"), kan begge disse strukturer kun ses på en hjernemodel, såfremt modellen omfatter mindst 2 frontale/coronale snit gennem temporallappen - eller hvis hjernemodellen er delvis gennemsigtig (frontale/coronale snit svarer groft sagt til snit-retningen "fra øre til øre").


Bevægelsesmæssigt

Klinisk set

Klinisk set kan modellen anvendes til forståelse af læsioner og lidelser i specifikke områder af hjernen. Eksempler er epilepsi, hjernetumorer, hydrocefalus, samt sklerose (multipel sklerose). Modellen kan ligeledes anvendes til forståelse af apoppleksi (slagtilfælde).

Se komplette oplysninger

En tryg handel

SIden 2004 har jeg stået i spidsen for eAnatomi og solgt anatomiske modeller og plakater til 'næsten alle', som har med anatomi at gøre i Danmark og udland. Når du handler hos eAnatomi handler du hos mig og jeg garanterer personligt en tryg handel.

Christian Birksø
Indehaver og stifter af eAnatomi

Læs mere om eAnatomi