Hjernemodel med de vigtigste områder i pædagogiske farver. Kan adskilles i 8 dele

Anatomisk set viser modellen den menneskelige hjerne, som overordnet set kan inddeles i storhjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen (truncus encephali).



Disse 3 strukturer er tydelig adskilt via forskellige farver, og forskellen på grå og hvid substans kan tydelig ses på denne model.



I storhjernen (telencephalon og diencephalon) ses først og fremmest hjernelapperne samt thalamus og hypothalamus (og hypofysen)


I lillehjernen ses vermis cerebelli og lillehjernehemisfærerne (hemisperium cerebelli)


I hjernestammen ses dens 3 dele (midthjernen, hjernebroen og den forlængede marv) samt kranienervernes apparente udspring ved hjælp af romertal (også kaldet hjernenerverne)


Der ses også andre strukturer som fx hjernebjælken, fornix, ventrikelsystemet og de 2 første kranienerver (lugte- og synsnerven), som ikke udspringer fra hjernestammen


På billederne til venstre vises det, hvordan modellen kan adskilles i 8 dele. Dette giver mulighed for at studere hjernens indre strukturer, og nogle af disse ses i 3 dimensioner.





Farvet områder



Farverne på denne model er kraftige og iøjefaldende. Som det ses på billederne til venstre, er det ikke kun hjernelapperne, der er farvet. Farver ses også på særlige områder som fx gyrus præ- og postcentralis, Brocas område, Wernickes område og mere dybtliggende strukturer som fx ventrikelsystemet.



De mange forskellige farver gør det nemt at identificere vigtige anatomiske områder. Endvidere kan man med fordel forholde sig til nummereringerne på modellen og den tilhørende "navne-liste", som kan downloades og udskrives ved produktbillederne til venstre.





Det limbiske system



Rigtig mange af vores kunder spørger til det limbiske system i forbindelse med køb af hjernemodeller. Derfor denne beskrivelse.



Det limbiske system omfatter forskellige anatomiske strukturer i centralnervesystemet (CNS), og er først og fremmest ansvarlig for emotionelle funktioner som angst, aggressivitet, stemningsleje, hukommelse og social tilpasningsevne. Klinisk set relateres det derfor ofte til psykiatriske lidelser.



Det limbiske system omfatter bl.a. amygdala, hippocampus, gyrus parahippocampalis, hypothalamus, fornix, corpus mammillare, den præfrontale hjernebark og hjernestammens monoaminerge systemer. Listen er en del længere - især fordi talrige fiberforbindelser sammenknytter de limbiske strukturer. Mange kunder spørger især til amygdala og hippocampus (derfor er de nævnt først i dette afsnit).



NB: I denne hjernemodel kan hippocampus ses samt nogle af de andre limbiske strukturer som fx fornix - men ikke amygdala.



Amygdala er involveret i angst og emotionel farvning af sanseintryk. Den ligger som en mandelformet kerne FORAN hippocampus i temporallappens forreste pol (amygdala og hippocampus er derfor adskilt).



Hippocampus er involveret i hukommelse. Den ligger som en uregelmæssig snoet struktur i den mediale del af temporallappen.

Skal en af disse 2 strukturer kunne ses tydeligt på en hjernemodel, skal hjernevævet vises i et såkaldt frontalt/coronalt snit igennem temporallappen. Frontal snittet svarer groft sagt til snit-retningen "fra øre til øre".



I og med amygdala ligger FORAN hippocampus (groft sagt længere fremme "mod panden"), kan begge disse strukturer kun ses på en hjernemodel, såfremt modellen omfatter mindst 2 frontale snit gennem temporallappen - eller hvis hjernemodellen er delvis gennemsigtig.



Vi har endnu ikke set en hjernemodel, som visser 2 snit gennem temporallappen, så både amygdala og hippocampus ses. I vores sortiment har vi derimod en delvis gennemsig hjernemodel i den højeste prisklasse, som viser begge strukturer.



Alle hjernemodeller i vores sortiment kan adskilles i forskellige dele. Alle modeller (både med og uden pædagogiske farver) som kan adskilles i 4 eller flere dele, viser hippocampus. På næsten alle disse modeller er hippocampus endvidere nummereret og navngivet på en oversigt, som kan downloades ved produktbeskrivelserne af hjernemodellerne.

Klinisk set er modellen ideel til forståelse af gener (symptomer) og skader, som skyldes læsioner i de farvede områder af storhjernen på modellen. Det kan eksempelvis dreje sig om forstyrrelser i bevægelser, følesans, sprog og synet.



Modellen kan også anvendes til forståelse af mange andre læsioner og lidelser som fx epilepsi, hjernetumorer, hydrocefalus, læsioner som involverer kranienerver samt sklerose (multipel sklerose).



Selvom hjernens blodforsyning ikke ses på modellen, kan den også anvendes til forståelse af apopleksi (slagtilfælde).