Klassisk model af rygsøjlen i voksen størrelse inkl. stativ

Anatomisk set viser modellen hele hvirvelsøjlen, som består af en halsdel, en brystdel, en lændedel, en bækkendel samt halebenet. Nakkebenet er også medtaget.

Dermed viser modellen de to vigtigste ledtyper i rysøjlen, som er:

Symfyserne (disci/båndskiverne) mellem hvirvellegemerne

Facetleddene som er glideled mellem hvirvlernes ledtappe.

Desuden ses både det øvre og nedre nakkeled samt sacrococcygealleddet.


Herudover viser modellen hvordan bækkenet i sin helhed udgør en ringstruktur, som sørger for at holde det aksiale skelet sammen med underekstremiteterne. Modellen viser ligeledes SI-leddet mellem korsbenet og tarmbenet, samt symfysen mellem skambenene.

Endvidere viser modellen den cervikale del af a. vertebralis, de 31 par spinalnerver samt en diskusprolaps i lændedelen. Bemærk at en klap kan afmonteres på sacrum for at illustrere distributionen af nerver.

Bevægelsesmæssigt er modellen meget fleksibel. Den menneskelige rygsøjles bevægelighed er størst i hals- og lændedelen (som er lordotiske), mens brystdelen (som er kyfotisk) er mindre bevægelig. Denne model kan anvendes til at demonstrere rygsøjlens vigtigste bevægelser, som er fleksion-ekstension, lateralfleksion samt rotation i hals- og lændedelen.



Den ovennævnte kobberwire og spinalnerver sikrer både, at man kan løsne disci fra hvirvler, uden at det falder fra hinanden, og at der fornemmes stabilitet ved bevægelse af rygsøjlen.



Nakkebenet (os occipitale), øverste halshvirvel (atlas) og næstøverste halshvirvel (axis) er samlet med elastisk snor, som medfører en særlig elastisk effekt, hvor hvirvlerne ved bevægelse både følges ad og samles igen på en naturlig måde. Man kan således demonstrere de vigtigste bevægelser i nakkeleddene, som er nikken og vuggen med hovedet, der foregår i det øvre nakkeled, samt rysten på hovedet, der foregår i det nedre nakkeled.

I hofteleddene holdes lårbenshovedet fast i ledskålen via elastik. Derfor kan hofteleddets forskellige bevægelser som fx abduktion og rotation demonstreres. Lårbenshovedet kan dog ikke afmonteres.

Klinisk set er denne model ideel til forståelse af diskusprolaps, rodaffektion og spondylolisthesis (ledskred). Den kan også anvendes til forståelse af lidelser som fx hold i ryggen, skoliose, spondylose, spinalstenose og slidgigt (artrose).



Modellen kan naturligvis også anvendes til forståelse af frakturer (brud), a. vertebralis-dissektion og mange forskellige lidelser relateret til bækkenet.