Kraniemodel som viser blodkar og nerver i underkæben samt farvede muskelangivelser. Kan deles i 3

Anatomisk set skal det pædagogiske og detaljeret indblik i underkæbens blodkar og nerver fremhæves. Indblikket giver mulighed for at studere anatomiske detaljer som eksempelvis plexus dentalis inferior samt a. og v. mentalis (se billederne til venstre).



Generelt set kan det menneskelige kranie inddeles i 2 dele, og kraniemodellen viser derfor følgende:



1) Hjernekassen (neurokraniet) som har til formål at omslutte hjernen og høre-ligevægtsorganet



2) Ansigtsskelettet (viscerokraniet) som omgiver næsehulen og danner den tandbærende ramme omkring mundhulen. De 32 tænder er også medtaget



Hjernekassen består af 8 knogler. Der er 4 uparrede (pande-, si-, kile- og nakkebenet) og 2 parrede (isse- og tindingebenene). Alle disse knogler samt suturer kan identificeres på kraniemodellen.



Ansigtsskelettet omfatter 6 parrede knogler (overkæbebenet, ganebenet, kindbenet, næsebenet, tårebenet og det nedre muslingeben) og 3 uparrede knogler kaldet underkæbebenet, plovskærbenet og sibenet (nogle henregner ikke sibenet til ansigtsskelettet). Alle disse knogler samt suturer kan ligeledes identificeres på kraniemodellen. NB: Tungebenet henregnes også til ansigtsskelettet men kan ikke ses på denne kraniemodel.



Det menneskelige kranie indeholder rigtig mange huller og kanaler med indhold af kar og nerver. Overordnet set er der forbindelser mellem hjernekassen og halsen, til og fra øjenhulen, til og fra fossa pterygo-palatina samt til og fra næsenhulen.



På denne kraniemodel ses mange af de vigtigste huller og kanaler, men altså ikke alle. Endvidere er detaljeringsgraden på knoglerne god. Hvad angår "ossøse landemærker" som fx processus styloideus ses rigtig mange af de vigtigste, mens nogle mindre deltajer er udeladt.



Hvad angår skeletmuskler, ses der røde og blå farvemarkeringer på kraniemodellen. Disse farver symboliserer/viser hhv. udspring og tilhæftning. Der er farvemarkeringer for ansigtsmuskler, tyggemuskler, ganemuskler, tungemuskler samt nogle dybe halsmuskler og nogle rygmuskler.



Ydermere er suturer farvet i en orange farve, mens der på indersiden af hjernekassen er malet hhv. røde og blå linjer/streger, som skal symbolisere/vise de "meningeale arterier og vener" samt de venøse sinus.

Bevægelsesmæssigt er det kun relevant at omtale kæbeleddet. Underkæbebenet ("mandiblen") holdes fast via en relativ lang metalfjeder, som via skruer er fæstnet til hhv. underkæbebenet og ganebenet. Endvidere er der monteret gummi i kæbeleddenes ledskåle (fossa mandibularis), der fastholder ledhovedet (caput mandibulae) "som i en gummi-skål" (se billederne til venstre).



Modellens kæbeled er ikke særlig fleksible. Naturlige bevægelser i kæbeled forudsætter, at bl.a. ledhovedet kan glide fremad og nedad, indtil ledhovedet står fremme på tuberculum articulare. Sidstnævnte er knogledelen med en svag føringsfure foran fordybningen (fossa mandibularis). Dette kan kun demonstreres på modellen, hvis gummiet i ledskålene fjernes, hvilket modellen ikke er udviklet til.



Tager man godt fat i underkæbebenet, kan man dog bevæge det op og ned samt til siderne, selvom den naturlig glidende ledmekanisme som beskrevet ovenfor ikke kan demonstreres.

Klinisk set er kraniemodellen ideel til forståelse af sygdomme, lidelser og gener i denne del af skelettet.