Gå til produktoplysninger
1 af 6

SKU:EA1-1000281

Model af de indre og ydre kønsorganer hos kvinden set i et median-snit

Model af de indre og ydre kønsorganer hos kvinden set i et median-snit

Normalpris $233.00 USD
Normalpris Udsalgspris $233.00 USD
Udsalg Kontakt os for bestilling
Levering beregnes ved betaling.

OBS! Denne model sendes separat. Leveringstiden kan variere.

Denne model viser kvindens bækken i et median-snit. På modellen ses mange forskellige organer og væv på pædagogisk vis.


Den vejer cirka 1,9 kg, og dimensionerne er 41 x 31 x 20 cm. Et sammenhængende stykke af modellen kan tages af. Stykket omfatter bl.a. en del af skeden, livmoderen, endetarmen og urinblæren. Derfor kan man både se deres yderside samt deres indre i et median-snit (se billederne til venstre). Modellen leveres på en stander. Samlet set er det hele udviklet til at kunne hænge på en væg eller lignende.

 

Anatomisk set

Anatomisk set viser modellen mange forskellige væv og organer, hvoraf nogle kan ses i 3 dimensioner.



Bækkenet (bækkenringen) som består af knogler samt bækkenbunden kan kun anes på modellen. Eksempelvis ses et tværsnit af symfysen (det forreste led) i bækkenringen. På den anden side ses noget af tyktarmen (colon sigmoideum), endetarmen (rectum), den ene urinleder (ureter), urinblæren (vesica urinaria) med urinrøret (urethra), bækkenets store pulsåre og vene samt dele af deres forgreninger. Ledbånd (ligamenter) ses stort set ikke, mens nerver slet ikke ses (dog ses den nederste del af rygmarven).



Median-snittet giver mulighed for at se organerne i detaljer. Derudover ses de regioner, hvor excavatio vesicouterina og excavatio rectouterina dannes. På modellen kan man dog ikke se, at de dannes af peritoneum (bughinden).



Nogle væv/organer ses også i horizontal-planet (også kaldet transversal-planet), når man betragter modellen "oppefra". Her ses bl.a. ryg- og bugmuskulatur samt nyrevævet i højre nyre.



De indre kønsorganer omfatter æggestokkene (ovaria), æggelederne (tubae uterinae), livmoderen (uterus) og moderskeden (vagina), som alle ses med detaljer. Anatomisk set er det beliggende i det lille bækken.



De ydre kønsorganer er vist med de største og vigtigste detaljer, som anatomisk set er beliggende foran og nedenunder symfysen.



Mange af bækkenets organer har funktion som en kanal eller et reservoir (fx endetarmen og urinblæren), og derfor ses de på pædagogisk vis med en luftfyldt kavitet (hulrum).

Bevægelsesmæssigt

Bevægelsesmæssigt er bækkenet ikke fleksibelt. De få led som ses er ikke bevægelige.

Klinisk set

Klinisk set kan modellen anvendes til forståelse af sygdomme og lidelser i kvindens bækken - fx i kønsorganer, urinblæren eller endetarmen. Eksempler er analfistel, analfissur, urinvejsinfektion og tumorer.



Endvidere kan modellen anvendes til forståelse af lidelser og sygdomme som fx sten i urinlederen og dyb venetrombose (DVT) i bækkenet.

Se komplette oplysninger

En tryg handel

Igennem 19 år har jeg stået i spidsen for eAnatomi og solgt anatomiske modeller og plakater til 'næsten alle', som har med anatomi at gøre i Danmark og udland. Når du handler hos eAnatomi handler du hos mig og jeg garanterer personligt en tryg handel.

Christian Birksø
Indehaver og stifter af eAnatomi

Læs mere om eAnatomi