SKU:EA-6052
Skeletfod med ledbånd og sener
Skeletfod med ledbånd og sener
Denne model illustrerer fodens skelet samt de af underbenets muskler der hæfter på fodens knogler. Ligeledes illustrerer modellen nogle af de retinakler, der findes på foden, og kan derfor anvendes til at forstå senernes forløb fra underbenet ned til foden.
Modellen er produceret i naturlig størrelse, vejer 0,9 kg, og leveres på en hvid stander, som modellen kan aftages fra, så undersiden af foden kan ses.
Modellens enkelte strukturer er ikke nummererede, men ved køb af modellen medfølger en produktmanual, hvor navnene på strukturerne fremgår.
Anatomisk set
Anatomisk set
Anatomisk set viser modellen alle knogler i foden, samt den nederste del af de to underbensknogler - skinnebenet (tibia) og lægbenet (fibula).
Følgende af underbenets muskler er illustreret på modellen, med deres insertionssener:
M. flexor digitorum longus, M. tibialis posterior, M. flexor hallucis longus og M. soleus (alle del af underbenets flexorloge)
M. peroneus longus og brevis (underbenets fibularloge)
M. extensor hallucis longus, M. extensor digitorum longus, M. tibialis anterior (del af underbenets extensorloge)
M. extensor hallucis brevis
På modellen ses ligeledes to af underbenets retinakler - det inferiore extensorretinakel og det superiore fibulære retinakel, som er nogle tværgående senestrøg hvorunder senerne passerer fra underbenet ned til foden.
Bevægelsesmæssigt
Bevægelsesmæssigt
Klinisk set
Klinisk set
Klinisk set er modellen ideel til at opnå en forståelse for sygdomme og lidelser der rammer knoglerne i foden samt insertionssenerne fra musklerne.
Fx akillesseneruptur, knoglefrakturer, luksationer (ledskred i fx tåleddene) og foddeformiteter såsom metatarsus varus og hallux valgus (storetåsknyste) og hammertå.
Del et link til dette produkt
En tryg handel
SIden 2004 har jeg stået i spidsen for eAnatomi og solgt anatomiske modeller og plakater til 'næsten alle', som har med anatomi at gøre i Danmark og udland. Når du handler hos eAnatomi handler du hos mig og jeg garanterer personligt en tryg handel.
Christian Birksø
Indehaver og stifter af eAnatomi