SKU:EA1-1013283
Kraniemodel med både tygge- og ansigtsmusklerne
Kraniemodel med både tygge- og ansigtsmusklerne
OBS! Denne model sendes separat. Leveringstiden kan variere.
Denne kraniemodel viser synlige tygge- og ansigtsmusklerne i højre side, mens der ses farvede muskelangivelser på knoglevævet i den modsatte side.
Modellen er støbt i plastik og leveres i en størrelse, der svarer til en voksen person. Dimensionerne er 18 x 18 x 25 cm, og vægten er cirka 1,1 kg. Kraniekalotten ("toppen") kan tages af, så bl.a. kraniebunden (basis cranii interna) kan studeres. Endvidere kan en af tyggemusklerne (m. masseter) samt underkæbebenet ("mandiblen") også relativ nemt afmonteres.
Anatomisk set
Anatomisk set
Anatomisk set skal det fremhæves, at denne kraniemodel viser synlige tygge- og ansigtsmuskler i højre side. Disse 2 muskelgrupper kan nemt adskilles visuelt, fordi de vises i hver deres brune nuance. Af de mange muskler kan kun m. masseter afmonteres.
Generelt set kan det menneskelige kranie inddeles i 2 dele, og kraniemodellen viser derfor følgende:
1) Hjernekassen (neurokraniet) som har til formål at omslutte hjernen og høre-ligevægtsorganet
2) Ansigtsskelettet (viscerokraniet) som omgiver næsehulen og danner den tandbærende ramme omkring mundhulen. De 32 tænder er også medtaget
Hjernekassen består af 8 knogler. Der er 4 uparrede (pande-, si-, kile- og nakkebenet) og 2 parrede (isse- og tindingebenene). Alle disse knogler samt suturer kan identificeres på kraniemodellen.
Ansigtsskelettet omfatter 6 parrede knogler (overkæbebenet, ganebenet, kindbenet, næsebenet, tårebenet og det nedre muslingeben) og 3 uparrede knogler kaldet underkæbebenet, plovskærbenet og sibenet (nogle henregner ikke sibenet til ansigtsskelettet). Alle disse knogler samt suturer kan ligeledes identificeres på kraniemodellen. NB: Tungebenet henregnes også til ansigtsskelettet men kan ikke ses på denne kraniemodel.
Det menneskelige kranie indeholder rigtig mange huller og kanaler med indhold af kar og nerver. Overordnet set er der forbindelser mellem hjernekassen og halsen, til og fra øjenhulen, til og fra fossa pterygo-palatina samt til og fra næsenhulen.
På denne kraniemodel ses mange af de vigtigste huller og kanaler, men altså ikke alle. Endvidere er detaljeringsgraden på knoglerne god. Hvad angår "ossøse landemærker" som fx processus styloideus ses rigtig mange af de vigtigste, mens nogle mindre deltajer er udeladt
Hvad angår farvemarkeringer for skeletmuskler i kraniemodellens venstre side, ses de i rød og blå farve. Disse farver symboliserer/viser hhv. udspring og tilhæftning. Der er farvemarkeringer for ansigtsmuskler, tyggemuskler, ganemuskler, tungemuskler samt nogle dybe halsmuskler og nogle rygmuskler.
Bevægelsesmæssigt
Bevægelsesmæssigt
Bevægelsesmæssigt er det kun relevant at omtale kæbeleddet. Underkæbebenet ("mandiblen") kan bevæges, fordi de synlige tyggemuskler i højre side er fleksible. Dette gør det muligt at demonstrere tyggebevægelser med underkæbebenet.
Klinisk set
Klinisk set
Klinisk set kan kraniemodellen anvendes til forståelse af sygdomme og gener i kæbeleddet og tyggemusklerne som eksempelvis kæbespændinger og temporomandibulær dysfunktion (TMD). Modellen kan også anvendes til sygdomsmæssige problemstillinger relateret til ansigtsmuskler som eksempelvis facialisparese.
Modellen er også ideel til forståelse af andre sygdomme, lidelser og gener i denne del af skelettet.
Del et link til dette produkt
En tryg handel
Igennem 19 år har jeg stået i spidsen for eAnatomi og solgt anatomiske modeller og plakater til 'næsten alle', som har med anatomi at gøre i Danmark og udland. Når du handler hos eAnatomi handler du hos mig og jeg garanterer personligt en tryg handel.
Christian Birksø
Indehaver og stifter af eAnatomi