Gå til produktoplysninger
NaN af -Infinity

SKU:EA1-1019864

Særligt fleksibel bækkenmodel der viser knogler og led i kvindens bækken

Særligt fleksibel bækkenmodel der viser knogler og led i kvindens bækken

Normalpris 850,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 850,00 DKK
Udsalg Kontakt os for bestilling
Inkl. moms Levering beregnes ved betaling.

2 på lager

 Flere betalingsmuligheder

Afhentning er tilgængelig på Frederiksberg

Normalt klar inden for 4 timer

 

Denne bækkenmodel viser kvindens bækken samt de 2 nederste lændehvirvler.


Modellen er støbt i bækkenets naturlige størrelse, og detaljeringsgraden på knoglerne er god. Leddene er på denne model er fleksibelt samlet ved hjælp af tykke elastikker og låse. Denne fleksibilitet gør det muligt at adskille bækkenet i hofteskåle og sacrum, ligesom SI-leddet kan manipuleres efter ønske, ved at hhv., stramme eller løsne elastikkerne. Nedenfor kan du læse mere om bækkenmålene i forhold til bækkenet som fødselsvej.


Vi sælger fosterdukker, som er målrettet fødselsforberedelse. Vores fosterdukke med placenta (moderkagen) og navlestreng passer til denne bækkenmodel, så bækkenet som fødselsvej kan demonstreres med dukken. 

Anatomisk set viser modellen bækkenet hos kvinden. Ligesom hos manden består bækkenet af de 3 byggestene, som er de 2 hofteben og korsbenet. På modellen ses også de 2 nederste lændehvirvler. Samlet set viser modellen følgende knogler:



Os coxae (de 2 hofteben) som begge er sammensat af


- Os ilium (tarmbenet/hoftebenet)

- Os ischii (sædebenet)

- Os pubis (skambenet)



Os sacrum (korsbenet) inkl. os coccygis (halebenet)
4. og 5. lumbalhvirvel (lændehvirvel)


I knoglevævet ses de vigtigste detaljer som eksempelvis store knuder. Mindre detaljer som fx linea glutaea er udeladt.





Bækkenet som fødselsvej



Normalt angives følgende 3 forbindelseslinjer:



- Conjugata vera (måler normalt 11 cm i kvindens bækken)

- Diameter obliqua (måler normalt 12,5 cm i kvindens bækken)

- Diameter transversa (måler normalt 13 cm i kvindens bækken)



På denne bækkenmodel er ovennævnte mål hhv.: 10,5 cm, 13 cm og 14,5 cm.



Man kan også anvende et mål for den anteroposteriore udgang fra bækkenet, hvilket er afstanden fra symfysen til spidsen af halebenet. På denne model er afstanden cirka 11 cm (men det afhænger af halebenets position, i og med det er bevægeligt).

Bevægelsesmæssigt skal modellens led omtales. Både SI-leddene (articulatio sacroiliaca) og symfysen (symphysis pubica) holdes sammen via elastikker. De kan nemt løsnes, så leddene også kan "løsnes" og bevæges.



Leddet mellem korsbenet og halebenet (articulatio sacrococcygea) er særdeles fleksibelt, fordi halebenet holdes fast på korsbenet vha. en elastik.


Led i de 2 nederste lændehvirvler (facetled og båndskiver) er ikke bevægelige.

Klinisk set kan modellen anvendes i forbindelse med fødselsforberedelse og lignende. Bækkenmodellen kan også anvendes til forståelse af bækkenbrud med fejlstilling samt specifikke sygdomme som fx aksial spondylartritis, der bl.a. involverer SI-led.

Se komplette oplysninger

En tryg handel

SIden 2004 har jeg stået i spidsen for eAnatomi og solgt anatomiske modeller og plakater til 'næsten alle', som har med anatomi at gøre i Danmark og udland. Når du handler hos eAnatomi handler du hos mig og jeg garanterer personligt en tryg handel.

Christian Birksø
Indehaver og stifter af eAnatomi

Læs mere om eAnatomi