Skip to product information
1 of 7

SKU:EA1-6041.50

Anatomisk kraniemodel i voksen størrelse II

Anatomisk kraniemodel i voksen størrelse II

Regular price $55.00 USD
Regular price Sale price $55.00 USD
Sale Sold out
Shipping calculated at checkout.

5 in stock

Søger du en kraniemodel, som på én gang dækker de fleste behov, er produceret i voksen størrelse og sælges til en lav pris, er denne ideel. 


Modellen er støbt i hvid plastik og leveres i en størrelse svarende til en voksen person med let asiatiske træk grundet kraftige kindben og generelt en smule rundere ansigtsform. 

Kraniekalotten ("toppen") kan tages af, så bl.a. kraniebunden (basis cranii interna) kan studeres. Kraniekalotten holdes på plads via små magneter og plastikpinde, som kun ses, når den er taget af. Modellen omfatter mange mindre detaljer, selvom ikke alle detaljer er synlige.

Modellen er upoleret, hvilket kan betyde mindre støbeformslinjer og let grove udfærsninger mm. det er små skønhedsfejl som også tillader den lave pris.

Anatomical features

Anatomisk set kan det menneskelige kranie inddeles i 2 dele, og kraniemodellen viser derfor følgende:



1) Hjernekassen (neurokraniet) som har til formål at omslutte hjernen og høre-ligevægtsorganet



2) Ansigtsskelettet (viscerokraniet) som omgiver næsehulen og danner den tandbærende ramme omkring mundhulen. De 32 tænder er også medtaget



Hjernekassen består af 8 knogler. Der er 4 uparrede (pande-, si-, kile- og nakkebenet) og 2 parrede (isse- og tindingebenene). Alle disse knogler samt suturer kan identificeres på kraniemodellen.



Ansigtsskelettet omfatter 6 parrede knogler (overkæbebenet, ganebenet, kindbenet, næsebenet, tårebenet og det nedre muslingeben) og 3 uparrede knogler kaldet underkæbebenet, plovskærbenet og sibenet (nogle henregner ikke sibenet til ansigtsskelettet). Alle disse knogler samt suturer kan ligeledes identificeres på kraniemodellen. NB: Tungebenet henregnes også til ansigtsskelettet men kan ikke ses på denne kraniemodel.



Det menneskelige kranie indeholder rigtig mange huller og kanaler med indhold af kar og nerver. Overordnet set er der forbindelser mellem hjernekassen og halsen, til og fra øjenhulen, til og fra fossa pterygo-palatina samt til og fra næsenhulen.



På denne kraniemodel ses mange af de vigtigste huller og kanaler, men altså ikke alle. Endvidere er detaljeringsgraden på knoglerne god. Hvad angår "ossøse landemærker" som fx processus styloideus ses rigtig mange af de vigtigste, mens nogle mindre detaljer er udeladt.



NB: Søger du en mere detaljeret kraniemodel, vil vi anbefale vores særdeles naturtro kraniemodel. På kraniemodellen er antallet af huller og kanaler samt detaljeringsgraden i knoglestrukturen så anatomisk komplet som muligt. Prisen på kraniemodellen er naturligvis højere, og den købes bl.a. af lægestuderende. Se den HER

Product flexibility

Bevægelsesmæssigt er det kun relevant at omtale kæbeleddet. Underkæbebenet ("mandiblen") holdes fast via en relativ lang metalfjeder, som via skruer er fæstnet til hhv. underkæbebenet og ganebenet. Endvidere er der monteret store stykker gummi i kæbeleddenes ledskåle (fossa mandibularis), der fastholder ledhovedet (caput mandibulae) "som i en gummi-skål" (se billederne til venstre).



Modellens kæbeled er ikke særlig fleksible. Naturlige bevægelser i kæbeled forudsætter, at bl.a. ledhovedet kan glide fremad og nedad, indtil ledhovedet står fremme på tuberculum articulare. Sidstnævnte er knogledelen med en svag føringsfure foran fordybningen (fossa mandibularis). Dette kan kun demonstreres på modellen, hvis gummiet i ledskålene fjernes, hvilket modellen ikke er udviklet til.



Tager man godt fat i underkæbebenet, kan man dog bevæge det op og ned samt til siderne, selvom den naturlig glidende ledmekanisme som beskrevet ovenfor slet ikke kan demonstreres.



Underkæbebenet kan afmonteres fuldstændig, men det kræver, at mindst den ene skrue fjernes med en skruetrækker.

Clinical features

Klinisk set er kraniemodellen ideel til forståelse af sygdomme, lidelser og gener i denne del af skelettet.

View full details

A safe deal

For 19 years I have been at the head of eAnatomi and sold anatomical models and posters to 'almost' everyone who has anything to do with anatomy in Denmark and abroad. When you shop at eAnatomi, you shop with me and I personally guarantee a safe deal.

Christian Birksø
Owner and founder of eAnatomi ApS

Read more about eAnatomi